Dimission 2020/2021

Efter tre år på STU blev der afholdt dimission for 3. års eleverne på CSV.

Den 24. juni 2021 blev der afholdt dimission for skolens 3. års elever, som afslutter deres STU på CSV Randers denne sommer. Dimissionen foregik på sædvanligvis i skolens gymnastiksal, som var pyntet op til den store dag. Elevernes pårørende og skolens undervisere deltog alle i den festlige begivenhed. Gymnastiksalen summede af liv og klaverspil, som blandt andet blev fremført på smukkeste vis af en elev.

Skoleleder, Poul Bloch, indledte dimissionen med en varm velkomst til de deltagende, som blev efterfulgt af en fælles sang – ”Livstræet”. Dernæst holdte skolelederen en tale til eleverne, som markerede afslutningen på elevernes tre år på CSV Randers. Eleverne fik overrakt deres individuelle kompetencepapirer af deres kontaktperson, som hver især holdte en særlig tale til eleven. Talerne bød på flere gode minder, grin samt et indblik i elevens rejse fra start til slut på STU. Og en tåre eller to blev det vist også til. 

Dimissionen blev afsluttet med fællessang, hvorefter skolen bød på noget koldt at drikke samt en let anretning i caféen lavet af eleverne selv. Her var der tid til at hilse på, sige farvel – og på gensyn til hinanden.  

CSV Randers ønsker alle elever held og lykke fremover.