Oplev STU – book tid til en rundvisning

Kom og oplev hvad STU er hos CSV Randers.

Overvejer du om  Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) er noget for dig – eller én du kender?

STU er en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Kort fortalt er STU’en på CSV Randers tre år af din ungdom, hvor du med støtte fra os kan udvikle dig personligt, socialt og fagligt – og det skal være sjovt undervejs. Derfor sætter vi alt ind på, at du bliver del af et rart ungdomsmiljø med rum til at være dig selv.

På CSV Randers har vi to STU-afdelinger:

Book en rundvisning hos CSV Randers

Du er meget velkommen til at besøge os. På en rundvisning fortæller vi dig om undervisningen, studieture, fællesskab og det gode ungdomsliv på CSV Randers. Så kan du selv fornemme stemningen og danne dig dit eget indtryk af skolen, og ikke mindst hvad STU er hos os.

På en rundvisning hos os møder du både undervisere og elever, da det giver dig det mest nuancerede billede af CSV Randers og svar på ’Hvad er STU’ hos os. Efter rundvisningen vil én af skolens medarbejdere gerne tale med dig og svare på dine spørgsmål.

Hvis du gerne vil have en rundvisning, skal du kontakte os på enten telefon eller e-mail, inden du dukker op. På den måde er du helt sikker på, at der er nogen til at byde dig velkommen og vise dig rundt.

CSV Randers
Salbakken 7, Hald
8983 Gjerlev J
Tlf.: 89 15 75 75
E-mail: csv@randers.dk

Skolen har åbent alle hverdage fra kl. 08.15-15.30.

Vi glæder os til at lære dig at kende!