Er du interesseret i at tage en STU hos CSV Randers? Så kontakt én af STU-vejlederne i din lokale afdeling af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). STU-vejlederen kan hjælpe dig med at afklare, om STU er relevant for dig.
Optagelse på STU kræver visitation
Bliver I enige om, at et STU-forløb er det helt rigtige for dig, så hjælper vejlederen fra UU med at lave en ansøgning, som visitationsudvalget for STU skal godkende.
På CSV Randers har vi normalvis opstart på STU primo august, men i særlige tilfælde er det også muligt at starte primo januar.
Du skal derfor være opmærksom på, at der godt kan gå et stykke tid fra dit første møde med STU-vejlederen, til du eventuelt kan starte på din uddannelse hos os.
Kom i praktik
I forbindelse med optagelse på STU-forløb hos CSV Randers anbefaler vi, at du kommer i praktik hos os. Praktikperioden har en varighed af cirka to dage og tilrettelægges, så den passer præcis til dig.
Den kan for eksempel bestå af kortere besøg, faste timer på faste ugedage over periode eller med et fast skema to til tre dage. Og har du behov for at have kendte støttepersoner med i hele eller dele af praktikken, så er der også plads til det. Praktikperioden vil som udgangspunkt ligge i april-maj.
Kontakt STU-vejlederne hos Randers Kommune
Heidi B. Jepsen
Telefon: 2910 0473
E-mail: heidi.blicher.jepsen@randers.dk